Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sommersæson er lig med grillsæson

Sommersæson er lig med grillsæson
Udgivet tir d. 3. maj 2022, kl. 14:45
Nyheder

Kalenderen siger forår - og snart sommer. Temperaturerne følger nogenlunde med og byen emmer af liv.

Det samme gør Café Den Varme Stue. Hver dag besøger 20-25 personer caféen til morgenmad, frokost, kaffe og masser af gode snakke.

Idag tog vi hul på årets grillsæson med den helt klassiske grill-menu med mørbrad, pølser, kartoffelsalat og grøn salat.

Caféens gode frivillige medarbejder, Søren var dagens grillmester til stor glæde for caféens gæster. Nogle nød dagens menu i caféen, mens andre trak ud i gården, hvor solen kæmpede for at varme luft og asfalt op.

I løbet af sommeren vil vi tænde op i grillen med jævne mellemrum - og når vejret tillader det, rykke caféens gode fællesskab ud i gården.

Du kan se ugens menu i Café Den Varme Stue, hvor også grill-dage, udflugter og andre særarrangementer annonceres.