Velkommen til Metodistkirkens Sociale Arbejde

 

MSA vil gennem sine aktiviteter hjælpe samfundets udstødte og udsatte befolkningsgrupper til en bedre tilværelse ud fra den kristne barmhjertighedsforståelse.

Hovedaktiviteterne drejer sig om hjælp til hjemløse og alkoholskadede. Derudover støtter og hjælper MSA også eneforsørgere og andre, som har brug for hjælp i kortere eller længere perioder.

 

MSA har varmestuer, bofællesskaber, gratis madserveringer, tøjuddeling, familielejre, juleuddelinger, kulturelle aktiviteter for hjemløse, rådgivning, kollegieværelser og udlejning af bygninger til andre sociale institutioner.

 

MSA er en selvejende social frivillig institution med en bestyrelse og en lønnet administration og frivillige, der hjælper med i det praktiske arbejde.

 

MSA har eksisteret siden 23. september 1910, hvor arbejdet blev oprettet under navnet Centralmissionen.

 

Metodistkirkens Sociale Arbejde er en del af Metodistkirkens aktiviteter. Du kan søge nærmere oplysning om Metodistkirken på www.metodistkirken.dk og www.jerusalemskirken.dk